fbpx

Er min plante klar?

microscope

Er min plante klar?

Hvordan ved jeg om min plante eller afgrøde er klar til at blive høstet?


Rigtigt mange nybegyndere og såmænd også let øvede dyrkere bruger meget tid på at finde ud af, hvornår en plante eller afgrøde er klar til høst. Det kan der være flere grunde til, og jeg vil i denne artikel forsøge at guide dig til at forstå bedre, hvornår du bør høste.

Du skal ikke regne med frø producentens blomstringstid..
Mange producenter skriver en estimeret blomstringstid. Den gælder for en plante med næsten optimale betingelser, og man skal regne med at det kan tage lidt længere tid. Du skal derfor ikke høste på fx. dag 60, bare fordi der står 60 dages blomstringstid på pakken. De gladeste planter af en given sort kan modne tidligere end de andre, fordi den vokser mere effektivt, men indleder blomstringen samtidig med sine artsfæller.

Planterne har set klar ud i laaaang tid!
Vær opmærksom på, at planterne, for en begynder, ser færdige ud i lang tid. Men bevæben dig med tålmodighed og følg de tips, du får i artiklen her – så får du langt bedre resultater med dine skønne planter.


Dette fører os indlednings vist videre til Trikomerne som er noget af det vigtigste, når man skal afgøre om en plante er klar til høst. (I dagligtale kaldes disse også krystaller). 

På f.eks. en blomstrende cannabis hunplante kommer der blomsterstande fyldte med små hunblomster. Og under blomstring dannes små harepikskirtler kaldet trikomer (trichomes på engelsk). En potent sort kan være fuldstændigt dækket af disse trikomer – det er her langt den største mængde medicin (cannabinoider) findes. Det er også disse som man ekstrahere og laver til f.eks. hash eller alle mulige andre produkter.

Er trikomerne modne?
Når en trikom er ung, er den helt glasklar og ligner en lille bitte krystal kugle, som sidder på en stilk… a la en champignon. Mens trikomen stadig er glasklar, er der endnu ikke meget potens i den (cannabinoider som THC og CBD). Først når trikomerne er mælkehvide, er de helt modne og fuldt potente. Når de har været mælkehvide bliver de senere ravfarvede/rødlige, her er THC’en under nedbrydning. For at kunne tjekke eller se hvordan trikomerne har udviklet sig, og dermed vide besked om din plante er klar til høst, anbefaler vi helt klart at man anvender et mikroskop, da dette ikke kan ses med det blotte øje. 

Høst tidligt for en opløftende effekt.
Hvis du høster mens alle trikomer er mælkehvide, har de højeste indhold af THC og man får derfor en opløftende virkning. Hvis man høster, mens der stadig er lidt glas klare trikomer, kan man have en endnu mere opløftende effekt med mindre potens.

Hvis man derimod venter til senere, når der er nogle ravfarvede trikomer, vil man få en mere beroligende effekt. Der er forskel på hvad folk foretrækker. Du kan let lave eksperimentet derhjemme. Høst nogle blomster mens der er lidt glasklare triomer tilbage, og lad resten stå og modnes mere – så kan du mærke forskellen, når du engang skal “medicineres” eller ryge dine planter.

Hvad skal man kigge efter på en moden plante?
Hvis man er bare en anelse øvet, kan man faktisk sagtens se med det blotte øje, om en plante er moden. De krystalklare og umodne trikomer glimter/skinner kraftigt i lyset som små funklende diamanter. Når de er modne og mælkehvide stopper de med at glimte så kraftigt. På dette tidspunkt er de små to hvide hår (støvfangere), som stikker ud af hver enkelt af de små blomster i blomster standen blevet visne, og tilsyneladende kortere, men blot fordi blomsten svulmer lidt op. (Nogle sorter med meget rene sativa-gener har stadig hvide friske støvfangere, fordi de løbende producerer blomsterne over en meget lang periode.)

Toppen af planten modner oftes først.
Vær opmærksom på, at det øverste af planter ofte modner lidt tidligere, end skud længere nede på planten. Det kan derfor være en fordel at klippe hoved blomsten af, og lade resten modnes en uges tid mere.

Køb et billigt juveler lup eller et mikroskop.
For at få et rigtigt godt kig på trikomerne, kan du købe en lup eller et mikroskop. Så kan du med lethed se farven på trikomerne. Bare klip en meget lille prøve af, og tjek den herefter inde i mikroskopet – eller tag luppen med ud til planten i det gode lys. Forstørrelse på 60x kan bruges, men lidt mere synes jeg personligt giver et bedre resultat.

Nødhøst pga. f.eks. mug
Afhængigt af hvilken sort du dyrker, kan du være tvunget til at høste din umodne plante tidligt. Hvis din sort ikke er ret modstandsdygtig overfor mug, kan den let risikere at få mug i blomsterstandene i en kold våd sensommer eller efterår. Med autoplanter kan du høste tidligere, end med de traditionelle sorter, som er photosensitive. Autoer blomstrer på tid uanset hvor lange nætterne er – traditionelle fotosensitive begynder blomstringen senere i juli-september, og man høster derfor i sensommer/efterår uanset hvor tidligt man har sået planten. De bedste sorter blomstrer tidligt og kan høstes i september uden mug. Men det er svært i efteråret, og uanset sort, kan man rende ind i mug – især når der er gråt og kedeligt. Det gælder om at holde godt holde øje med dette. Nogle af de gode danske sorter er meget modstandsdygtige for mug – almindelige eksotiske inde sorter blomstrer lidt senere, og man løber en større risiko. Autoer er i øvrigt ofte meget tilbøjelige til mug, hvis man ikke får fat i nogle af de få modstandsdygtige sorter. Hvis du spotter mug i din plante, kan den meget vel have kort tid igen. Så derfor hvis du ser det i et enkelt skud, så fjern det forsigtigt og grundigt. Begynder der at komme mug rundt omkring i planten, så er et måske tid til en nød eller hastehøst, inden resten af planten bliver ædt op af mug.

I sådanne tilfælde, er det næsten lige godt hvor langt i blomstringen planten er – Man skal overveje at høste og redde det der er, og dermed ikke tabe hele høsten og det arbejde der er lagt i.