Den “fandens” Cannabis…

Den “fandens” Cannabis.

Små skridt er også i den rigtige retning mod – anerkendelse og legalisering.  

 

Først og fremmet må jeg indlede med at denne artikel udspringer ene og alene af mine personlige erfaringer og holdninger – Jeg opfordre ingen til at ty til ulovligheder.  Men når det så er skrevet, må jeg bare sige at Jeg er personligt stor tilhænger af cannabis til sundheds fremende formål. Heldigvis er lovgivningen i Danmark også lettet en smule på det område, men lad os nu gå skridtet videre, og gøre cannabis helt lovligt – ligesom tobak og alkohol. 

Der er mange penge i salg af cannabis, som den hardcore kriminelle i dag nyder godt af. Lad os springe en bombe under fødderne på den kriminelle cannabis sælger, ved at legalisere cannabis. Da jeg arbejder i “gro verdenen” om man vil, støder jeg ofte på mennesker der alle sammen har beretninger om hvorfor de anvender cannabis, jeg har hørt utallige af historier – alle sammen af forskellige årsager. Nogle fordi de nyder at ryge planten hjemme i fred og ro, i stedet for at gå på evt diskotek eller værtshus for at drikke sig stang stiv, eller som den almindelige dansker der nyder en fyraftens bajer eller et godt glas vin over madlavningen. Nogle fordi de syntes det er sjovt og spændende at dyrke sine egen planter af ren hobby årsager. Nogle dyrker eller anvender cannabis af medicinske eller sociale grunde. Listen med årsager til at dyrke eller anvende cannabis er temmelig lang – men fælles for dem alle er at de bliver beriget på den ene eller anden måde. Disse helt almindelige mennesker burde ikke at skulle gå og skamme sig, og føle at de skal gå stille med dørene, i alt hemmelighed for ikke at blive stillet til ansvar overfor loven. Hvorfor er eller bliver man gjort til kriminel, for at nyde en joint en lørdag aften sammen med en god bog eller musik. Eller fordi man bare anvender cannabis af medicinske årsager? Det burde være manden i den sorte hættetrøje, på hjørnet af en eller anden skummel og mørk gade der skulle være fokus på, og politikkerne. Ikke på hr og fru Danmark som ikke gør nogle fortræd, ved at dyrke denne plante i eget private hjem, og til eget behov, eller af medicinske årsager.

Sundheds forskning viser klart, at både tobak og alkohol er langt mere usundt end cannabis. På befolknings niveau og individ niveau. Et argument for denne forskels behandling kan ikke længere være sundheden! For mange danskere ville det rent faktisk være en gevinst – en sundheds gevinst. Så ud med tobak og alkohol, og ind med cannabis.

Hvis man af frygt for misbrug vil fastholde cannabis ulovligt, så er der mange andre ting der også burde forbydes. Som tobak, alkohol, slik, kaffe og sågar sex – som for os alle er helt almindelige “hverdags” elementer. For folke sundheden ville det være mere end gavnligt at have den information, at der er stor – meget stor forskel på den sundhedsmæssige virkning af cannabis. Afhængig af typen og metoden, som man indtager den på. Hvis og såfremt at cannabis var lovligt ville jeg personligt gå efter cannabis med et højt indhold af CBD, og et lavt indhold af THC, til medicinsk brug – Det bliver man ikke lige så “skæv” af. Hvorimod hvis man ønskede den “høje” effekt skulle indholdet af CBD og THC byttes rundt.

Når man ryger en joint, så er det en dansk tradition at blande tobak med cannabis. Dette er ekstra usundt, ikke på grund af cannabissen men på grund af tobakken. I mange andre lande ryger de cannabis uden tobak, ved f.eks. at ryge på en pibe eller en vaporizer. Dette er langt bedre end at blande cannabis med tobak, som indeholder talrige af giftstoffer som den danske regering tjener uendeligt af penge på.

Cannabis kan lindre smerter og kvaler. videnskablige undersøgelser har vist at cannabis kan have en lindrende effekt på smerter, og har en kvalmelindrende virkning som modvirker opkastninger, for kræft patienter i kemoterapi. Derfor anbefaler Kraftensbekæmpelse også på deres hjemmeside, medicin med cannabis som er læge ordineret.

Cannabis vs morfin? For patienter der enten ikke kan tåle morfin eller andre smerte lindrende midler, kan cannabis bruges som et godt alternativ. Jeg er hverken læge eller forsker, men jeg har mødt talrig mennesker med store smerter, som en million gange hellere vil dyrke deres egen cannabis plante, og bruge den som deres lindrende “medicin”, end at fylde sig med piller og andet tungt medicin ordineret fra lægen. Dette skal ikke opfattes på en sådan måde at cannabis udligner morfin, slet ikke.

Vi glemmer helt at cannabis planten er skabt af moder jord, og den er blevet brugt mange tusinde år, før medicin og alt muligt andet nogensinde blev fremstillet. Jeg tror fuldt og fast på at cannabis gør godt for mange mennesker, derfor går jeg ind for en FULD LEGALISERING, jeg anbefaler dog ikke folk at ty til ulovligheder, og fralægger mig et hvert ansvar for hvad folk gør i deres privat hjem og liv. Men jeg må dog sige og slutte af med at jeg er forarvet over den danske lov der vedrører cannabis – man bliver gjort til kriminel for at bruge cannabis (uanset formal), hvilket er så forkasteligt som noget kan være! Legaliser nu den “fandens” cannabis.

 

Skrevet af Kirsten Nielsen.

En tanke om “Den “fandens” Cannabis…

  1. Pingback: Debatindlæg i Jyllandsposten: Selvhjælp til overlevelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *